I Lotte og Tottes fodspor

08.04.21
Serier om hverdagens små og store oplevelser

Her kan du finde inspiration til billedbogserier der går i Lotte og Tottes fodspor, og fortæller gode historier til børn på 2-4 år.
Lotte og Totte er klassikere på børnebogshylden og de har sat deres tydelige aftryk i litteraturen. Bøgerne er stadig meget populære, men på bibliotekets hylder kan du også finde mange andre gode serier. 

Lili-bøgerne af Kim Fupz Aakeson

I de skønne Lili-bøger til de 2-4-årige møder vi pigen Lili og hendes hund Vovvov. Lili er en nysgerrig og opfindsom pige, der næsten altid har en god idé, som må prøves af. Tingene går dog sjældent efter planen, og det kommer der mange sjove situationer ud af.

Knorten-bøgerne af Per Bengtsson

Der er fart over feltet i bøgerne om den lille, nysgerrige dreng Knorten, der elsker at klatre, kaste og trykke på knapper. Nysgerrige og vilde børn på 2-3 år vil kunne sætte sig ind i Knortens oplevelser.

Ida-bøgerne af Inger Tobiasen

Historier om den tænksomme og fantasifulde pige Ida. Historierne indfanger på fineste vis små og store oplevelser, tanker og følelser, som de 2-4-årige kan spejle sig i.

Buller-bøgerne af Mervi Lindman

Bøgerne om Buller er er både sjove og genkendelige for børn på 2-3 år, når Buller fx undersøger, hvad der kan puttes i potten, kigger på sin fine krop eller er i kyssehumør.