Hjælp til læsesvage

Biblioteket kan hjælpe dig hvad enten du er ordblind, synshandicappet eller af andre grunde har læsevanskeligheder.

 

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE TILBYDER
Er du til en god krimi eller interesserer du dig for sport? Biblioteket kan hjælpe dig med at finde bøger der passer til dit læseniveau:

  • Læsevenlige bøger: Biblioteket har lette bøger for børn, unge og voksne.
  • Lydbøger: Lyt til bøgerne - du har adgang til et righoldigt udvalg af romaner, krimier og meget mere.
  • eReolen.dk: Her kan du høre lydbøger direkte på din PC, tablet eller smartphone.

Husk at du også kan låne musik, film og e-bøger på biblioteket!

NOTA
Blinde og svagtseende betjenes fra Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder (tidligere Danmarks Blindebibliotek). Nota har, foruden punktbøger og lydbøger, en stor samling af pjecer om aktuelle emner og mere end 90 forskellige aviser, blade og tidsskrifter. Materialerne leveres på en cd-rom der skal afspilles på en Daisy-afspiller. Denne stilles gratis til rådighed af Favrskov Kommune. Kontakt Visitationen i Favrskov Kommune på tlf. 8964 2505.

Indmeldelse i NOTA
For at blive indmeldt på Nota skal man fremlægge dokumentation for at man er ude af stand til at læse trykt tekst som følge af handicap. Et medlemskab af Dansk Blindesamfund er tilstrækkelig dokumentation. Se mere om Nota på www.nota.nu.

NYTTIGE LINKS