For skoler, børnehaver og dagplejere

Skoler, børnehaver og dagplejere

SKOLER
Vi tilbyder biblioteksorientering i form af f.eks. inspiration til fritidslæsning og informationssøgningsundervisning tilpasset det enkelte klassetrin. Klassebesøg kan arrangeres efter aftale. 

DAGPLEJERE
Som kommunalt ansat dagplejer får du et særligt lånerkort til Favrskov Bibliotekerne. Dette kort skal du bruge når du låner bøger eller andet materiale til brug i dit arbejde med dagplejebørnene.

MINIPAKKER
Dagplejere kan låne særlige materialekasser, der inspirerer til sprogudviklende arbejde og dialogisk læsning. Du kan enten henvende dig til sit bibliotek og bede om at få skaffet en eller flere kasser hjem eller selv søge minipakkerne frem her på hjemmesiden. Søg på "minipakke" i søgefeltet foroven på siden.

BØRNEHAVER
Børnehaver skal have særlige institutionslånerkort. Der er mulighed for selvbetjening, så man kan lukke sig ind på biblioteket uden for den betjente åbningstid. Biblioteket hjælper gerne med at finde og bestille materiale til emnearbejde.

SNAKKEPAKKER
Biblioteket tilbyder grydeklare materialekasser kaldet "snakkepakker" til struktureret sprogarbejde i børnehaven. Kasserne er baseret på Lotte Sallings bog af samme navn. Du kan vælge mellem 46 forskellige emner som har hver sin kasse.  Et alsidigt fokus på både sprog, krop, natur og kulturelle udtryksformer gør snakkepakkerne oplagte til brug i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Du kan enten henvende dig til sit bibliotek og bede om at få skaffet en eller flere kasser hjem eller selv søge snakkepakkerne frem her på hjemmesiden. Søg på "snakkepakke" i søgefeltet foroven på siden.

Ønsker du forslag til bøger der egner sig til dialogisk læsning kan du evt. tage et kig på bibliotekets emneliste

her