Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
250 kr.
Bibliotek
Target
For alle
Musik

UDSOLGT: Katinka og Who Killed Bambi

19.09.20
Intimkoncert

Siden bandet Katinka udkom med debutalbummet ‘Vi er ikke kønne nok til at danse’ og senere singlen ’2000 meter i frit fald’ fra efterfølgeren ’Vokseværk’, har de været en favorit blandt både kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Alle bandets tekster er på dansk og er udklip fra forsanger Katinka Bjerregaards egne dagbøger. De rummer en hudløs ærlighed, der varierer fra det fandenivoldske til at vise styrken i det skrøbelige. Katinka Bjerregaard vandt Spoken Word Prisen 2019, fordi hun er ”den perfekte uperfekte talskvinde for en hel generation”.

Violinist Mette Dahl Kristensen fra strygerensemblet Who Killed Bambi arrangerer Katinkas sange til koncerten. Hun er ensemblets primære arrangør, og har tidligere arrangeret sange for prominente navne som Steffen Brandt, Søren Huss, Pernille Rosendahl og Mikael Simpson. Who Killed Bambi er kendt for deres nysgerrige drive og iver efter at søge nye grænser for de etablerede musikgenrer.

Who Killed Bambi er:

Louise Drengsgaard, violin
Silke Ekman, violin
Mette Dahl Kristensen, bratsch
Johanne Andersson, cello
Benedikte Borum, cello