Om dette arrangement

Tid
19:30 - 22:00
Pris
150 kr.
Lokalitet
Hadsten Kulturhus Sløjfen
Place / Room
Lilleåsalen
Arrangører
Target
For alle
Musik

Carl Emil Petersen

16.11.19
Akustisk solo koncert med Carl Emil Petersen

"Det sidste års tid har jeg skrevet en håndfuld nye sange, som om lidt skal indspilles og blive til mit næste album. Jeg synes det kunne være sjovt at give mit trofaste publikum chancen for at høre dem helt rå og nedbarberede inden de bliver udsendt. Derfor spiller jeg et par af mine akustiske solo koncerter til efteråret i de små sale på landets musikteatre, biografer og spillesteder."

Carl Emil Petersen debuterede 5. oktober 2017 med sit første soloalbum, Natradio. Ulige Numre klassikere som "Frit Land", "Halvnøgen" og "København" har fået et kuld stedsøskende og hermed klar til sammen at drage ud til en voksende publikum skare.

Politikens musikanmelder Kim Skotte gav albummet fem hjerter og skrev blandt andet: "En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund."

Der er mulighed for at tilkøbe buffet fra Skafferiet i Hinnerup. Maden serveres kl. 18